Antimobbepolitik

Trivsel og læring er hinandens forudsætninger. På Sofieskolen arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel.

Vores skole for børn med autisme skal være et sted, hvor alle – både børn og voksne – er glade for at være, og alle har gensidig respekt.

Vi ønsker at skabe sammenhold og udvikle sociale kompetencer både hos grupper og individer.

Vi ønsker at være et mobbefrit fællesskab. Derfor arbejder vi løbende med elevernes trivsel, personalets kompetenceudvikling og et forpligtende forældresamarbejde.

Mobning er et problem, der vedrører os alle, om vi er mobbere, ofre eller passive, det er noget vi skal løse i fællesskab. Alle har et ansvar for og del i denne indsats, både børn, forældre, personale og ledelse.

Vores indsats kræver opbakning. Det forebyggende arbejde er en løbende proces i hverdagen, som udspringer fra Sofieskolens værdisæt. Det er ikke først når tingene går skævt, at der skal gøres en indsats.

Derfor har vi på Sofieskolen udarbejdet denne antimobbestrategi, der som alle gode tiltag er dynamisk og revideres løbende.

Definitioner

Det kan ofte være svært at skelne mellem drillerier, konflikter og mobning. Derfor anvender vi følgende definitioner:

1. Drillerier er bemærkninger, råb eller handlinger, der påpeger konkrete særlige karakteristika ved den omtalte persons handlinger eller udseende. Drilleri er mere spontant og tilfældigt end mobning, som er kendetegnet ved systematikken. Drillerier kan være hårde, men funktionen er ikke udelukkelse fra fællesskabet.
2. Konflikter er i sit udgangspunkt hverken onde eller gode, men et fælles grundvilkår. Konflikter er uoverensstemmelser, der handler om noget konkret, – en sag. Konflikter giver spændinger i og mellem mennesker. I en konflikt er der bevægelse fra begge sider, i mobning er der kun fra en side.
3. Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne er person er tvunget til at opholde sig. Det er mobning, når en person gentagne gange udsættes for negative handlinger som skub, negative kommentarer eller sladder fra en eller flere elever. Det er også mobning, når en elev bevidst holdes udenfor fællesskabet, både det fysiske fællesskab og på sociale medier. Når der sker mobning ekskluderes et medlem af en gruppe, som vedkommende er afhængig af. Derfor er udstødelse meget nedbrydende og passiverende for offeret.

Mobberoller

Mobning er ikke kun et forhold imellem mobber og offer. Mobningen kan kun finde sted med gruppens accept, som indirekte er med til at legitimere mobning. Der er derfor væsentligt at aktivere de passive tilskuere, hvis mobningen skal til livs.

Digital mobning er anonym. Kropssproget mangler og mulighederne for at misforstå hinanden er store. Skriftsproget har begrænsninger, som forsøges elimineret med smileys og emojis, som let kan misforstås. Konflikter på nettet eskalerer hurtigere end de gør, når man står ansigt til ansigt, idet almindelige fysiske stopsignaler ikke er til stede. Man tør være grovere mod hinanden.

Digital mobning er komplekst, det er ikke altid muligt at placere ”skyld”, idet rollefordelingen ikke er tydelig i forhold til klassiske roller som mobber og mobbeoffer. Flere kan blive suget ind i mobningen, da usikkerheden og frygten for at blive den næste, der bliver hængt ud, er stærk. Tankerne og usikkerheden i forhold til digital mobning fylder i manges hverdag og påvirker deres identitet.

Hvad gør vi for at forebygge mobning?

Vi har en høj grad af fokus på elevernes trivsel og derfor er social træning på alle klassers skema hver uge.

Eleverne trænes i at lytte til hinanden, anerkende hinanden og drøfte uoverensstemmelser på en konstruktiv facon, som udvikler dem til at indgå i et demokratisk samfund med dialogen i fokus.

Holdningerne i samfundet ændrer sig. Det individuelle har det seneste årti fået en større vægtning frem for fællesskabet. Vi ser, det har stor betydning for det sociale liv i en gruppe, at der er plads til den enkelte, men at man også kan fællesskabet. Det at man ikke altid kan ”få sin vilje”, men også en gang imellem skal gå på kompromis og kunne acceptere andres holdninger, forskellighed og tage ansvar for andre, gør at man styrker relationerne. Dette betyder, at man modvirker mobning og fremmer inklusion.

Der tages således udgangspunkt i fællesskabet og i en grundlæggende forståelse af at virkelighedsopfattelsen er en sproglig og relationel størrelse, så forståelsen af hinandens ”virkeligheder” er hensigten. Der arbejdes med en anerkendende tilgang til at kende egne grænser samt respektere hinandens grænser.

På Sofieskolen prioriterer vi desuden tydelige voksne og læringsledelse, og vi er klar over, at frikvarterer ikke altid er et frirum for alle, men tværtimod kan være den allersværeste del af dagen. Derfor sørger vi for, at skolens personale altid er i nærheden af eleverne uanset om de er i klassen, bevægelsesrummet, legepladsen eller haven. Derfor kan vi gribe ind tidligt i tilfælde af konflikter, drillerier eller forstadier til mobning, samtidig med at vi hjælper og guider børnene til at få succes i det sociale samvær med andre.

Forebyggelse af digital mobning

Tidlig fokus på god digital kommunikation er vigtigt. Man ved at arbejde med konkrete øvelser i at håndtere konflikter, blokere brugere og sikre private indstillinger, kan hjælpe børnene. Derudover er tydelige forventninger til digital adfærd med til at forebygge, at konflikter eskalerer.

Forældresamarbejde

Vi vil have et godt forældresamarbejde. Vi vil ikke acceptere mobning. Vi reagerer omgående og indleder et øjeblikkeligt samarbejde. Vi indkalder forældre og eksterne samarbejdspartnere. I alle sager arbejder vi tæt sammen.

Vi har en klar holdning til og forventning om at forældre aktivt deltager i deres børns skole og fritidsdel. At man møder op til arrangementer, så som forældremøder, informationsmøder, samtaler mm. Deltager man ikke aktivt, vil man blive kontaktet enten telefonisk eller ved hjemmebesøg.

Har du spørgsmål til antimobbepolitikken på Sofieskolen, så tag endelig kontakt til os.