Undervisning

Undervisning:

Som så meget andet er undervisning et udvidet begreb på Sofieskolen. Det er anderledes end specialundervisningen i folkeskolen; det er anderledes end i gruppeordningen på den lokale folkeskole; og det er på mange måder også anderledes end i en kommunal specialskole for børn med autisme.

Grunden hertil er, at vi på Sofieskolen har en overordnet individuel behandlingsplan, og at undervisning er en del af denne behandlingsplan.

Målet for undervisningen:

Træning af selvhjælp og selvstændighed
Styrke selvværd, jeg-opfattelse og realitetsorientering
Opøve glæde ved og evne for kommunikation og samspil
Træning af ”livsfærdigheder”
Tilegnelse af fag-viden, sammenlignelig med folkeskolens fag.
Tilegnelse af fag-viden, alternativt til folkeskolens fag.

Metoder i undervisningen:

Strukturere
Konkretisere
Visualisere
Individualisere/differentiere
Motivere

Bag ved disse ord gemmer sig den antagelse, at undervisningens metodik er med til at kompensere for nogle af de grundlæggende forstyrrelser i autismen, samtidig med at den fremmer de basale mål om selvstændighed i ”handlen og færden i miljøet”. Forudsætningen for brugbare resultater af arbejdet er, at vi finder motivationsveje, udnytter interesseområder eller særlig optagethed mv., samt at vi afstemmer os i forhold til barnets psykiske velbefindende.

Praktisk tilrettelæggelse:

Her er basisgrupper, med 3-4 elever i hver gruppe.

Den mest almindelige undervisningsform (som al anden indlæringsaktivitet) foregår i gruppen i en vekslen mellem:

1:1 indlæring af nye færdigheder (lærer + 1 elev)
Selvstændigt arbejde (eleven arbejder med skolemateriale/opgaver selvstændigt)
Anvendelse (praktisk/konkret anvendelse, som understøtter undervisningen)
Selvbeskæftigelse i pauser (vælge pause/lege/beskæftigelse)
Pauser på egne præmisser

I de fleste grupper foregår undervisningen i et ”flow” mellem disse elementer. Begrundelsen herfor er, at kun få af vore elever har forudsætning for fællesundervisning/gruppeinstruktion, næsten ingen kan holde koncentration og arbejdsindsats i en normale undervisningstime (3/4 time), ingen grupper består af elever på samme udviklingstrin eller på samme faglige trin, den enkelte gruppe skal derfor tilbydes meget forskelligt/varieret indhold, niveau, materiale.

Det er dog også sådan, at der i enkelte grupper foregår undervisning på en mere almindelig facon, altså at børn undervises ved et fællesbord i nogenlunde aldersjævnbyrdigt skolemateriale af én lærer. I enkelte andre grupper er det en kombination af den meget individualiserede og den mere kollektive undervisningsform.

Gruppestrukturen:

Vi sammensætter børnegrupperne ud fra følgende overvejelser:

Muligheden for sociale samspil
Rummelighed mht børns særegne, evt problematiske adfærd
Alder
Ressourcefordeling/arbejdsopgaver i personalegruppen

Der vil således ikke være automatik i, at man følges ad i en elevgruppe fra skolestart til skoleslut. Undervejs kan der af mange grunde blive ændret i gruppesammensætning, f.eks. fordi en bestemt relation mellem børn har udviklet sig ekstraordinært problematisk, eller fordi ”problemtyngden” i en gruppe bliver for stor. Ændringer i gruppesammensætning finder sædvanligvis sted i forbindelse med nyt skoleår. Forældrene er inddraget i vurderingen (i visse tilfælde også barnet selv), men det er skoleafdelingens leder, der sammen med forstander og psykolog, er ansvarlige for helheds-hensynet og dermed den endelige gruppesammensætning.

Indhold:

For at give et indtryk af indholdsplanen for eleverne, følger her et antal undervisningsplaner, som gælder for børn på de forskellige udviklingstrin:

Peter (tidligt udviklingstrin, 16 år)

Idræt: Kondiløb, motorik

Værkstedsfag

Førskolearbejde:

Matche
Sortere
Samle/skille
Billede/billedematch
Rækkeordne/organisere
Optælle

Arbejdstræning:

Udendørs
Indendørs

Hjemkundskab:

Produktion
Orden
Indkøb
Spisning

Trafiktræning

Kommunikationstræning:

PECS
Almene skemaer/valgtavler

Musik

Ekskursioner/tur

Café

Søren (moderat udviklingsniveau, 13 år)

Samling

Dansk

Matematik

Hjemkundskab:

Indkøb
Madlavning
Spisning
Opvaskemaskine

Praktisk arbejde:

Udbringe frugt (fælles)
Indsamle service

Idræt:

Kondiløb
Boldspil (fælles)

Historie

Geografi

Bibliotek

Musik

Engelsk

Café:

Café-forberedelse
Gennemførelse
Oprydning/rengøring

Tino (højt udviklingstrin, 15 år)

Matematik

Dansk

Idræt

Kristendom (periode: uge 48-6):

Forskellige trosretninger

Historie (periode: uge 8): Ikke planlagt p.t.

Natur/teknik (periode: uge 36-47)

Affald og genbrug

Engelsk

Musik

Praktisk arbejde:

Café-forberedelse
Café-gennemførelse

Projekt

Hjemkundskab

Som eksemplerne viser, er der tale om et udvalg af fag, som er valgt efter elevens potentialer.
Det ses forhåbentlig også, at der er tale om et kontinuum af individualisering og specialtilrette-læggelse, således at barnet/den unge på tidligt udviklingstrin har den mest individuelt tilrettelagte ”fagplan” (mest forskellig fra en normal folkeskoleplan), medens den elev, som er på højt udviklingstrin, har en undervisningsplan, som minder om folkeskoleplanen. Med sidstnævnte vil der også være en vis sammenlignelighed emnemæssigt: f.eks. emnevalg som trosretninger, aktuelle samfundsbegivenheder, medier m.v.

Den vanskelige opgave i denne sammenhæng er at sikre, at børn på tidligt til moderat udviklings-trin undervises således, at vi på én gang tager hensyn til deres (begrænsede) potentialer, erkendelse, indlæringskapacitet, sørger for at vægte selvstændiggørende ”livsfærdigheder” for det enkelte barn, og inkorporerer ”kulturelle grundværdier” (læsning, skrivning, penge, tal, klokken, osv.) på en måde, som svarer til det enkelte barns abstraktionsevne og formålsforståelse.

Et eksempel på, hvordan vi prøver at arbejde med denne udfordring er følgende:

Undervisningsplan:

Fag: Dansk/læsning

Niveau: Tidligt udviklingstrin, skolebegynder

Fagets betydning for barnet:

For denne elevgruppe består læsning i at få handlingsanvisende udbytte af visuelt præsenteret materiale. Eleverne er ikke i stand til at lære læseproces (bogstavets navn, lyd, analyse/syntese-proces), og langt de fleste børn på dette udviklingstrin har heller ikke ordbilledforståelse eller -genkendelse.

Det er derimod af stor betydning for eleverne, at man lærer at afkode (få anvendelig mening ud af) sekventielt præsenteret billed- eller objektmateriale, f.eks. ved brug af dagskema eller andre konkrete informationssystemer, instruktioner, opskrifter mv.

Hvis ordbilleder i tilknytning hertil (af kendte steder, personer, gøremål mv.) viser sig at give eleven mening, skal det udnyttes fuldt ud.

Læsning er, ud over teknisk og abstrakt, også en ”kulturel” færdighed, dvs. en specifik menneskelig ”værdi”, f.eks. være glad og stolt over at kunne genkende ens eget navn, ”mor”, logoet fra en butik, ”is” osv.

Målet/perspektivet:

At eleverne lærer at udnytte, dvs. få handlingsanvisende mening, ud af billedrækkefølge (eller objekter) i vid betydning.

Trin og trin-mål:

Eleven arbejder med:

· Enkeltbilleder (eller objekter) med tilhørende handling.

· Billeder (objekter) i enkel rækkefølge med tilhørende handling.

· Automatiserede rutiner overføres til billedsekvens (a la PECS).

· Billedlæsebøger med enkle/genkendelige præsentationer fra dagligdagen (mig selv, min gruppe, min familie, vi tager på togtur osv.).

· Finde det passende vedtagne logo til aktiviteten (Netto, taxa, zoologisk have, Mc Donalds, S-tog, HT-bus mv.).

· Finde vedtagne piktogrammer til aktiviteten.

· Billeder af kammerater med skrevne navne ved.

· Hjemmelavede ”læsebøger” med billede og enkel tekst (”Her er jeg”, ”Jeg hedder …”, ”Her er far”, ”Her er mors bil”, ”Vi spiser is”).

Abstrakte/teoretiske niveau:

Denne elevgruppe har, som en følge af såvel autismen som den svage begavelse, særdeles store problemer med at forstå fænomener ud fra en abstrakt og teoretisk præsentation. De er i udpræget grad ”concrete learners”: for at de kan få brugbar viden og erfaring, skal indlæringen være konkret, håndgribelig, praktisk, her-og-nu-relateret.

Visse børn med autisme på dette niveau, KAN have ekstreme evner for f.eks. hukommelse for abstrakte ting (tal, bogstaver, figurer, rækkefølger), men det er yderst sjældent, at disse særlige evner kan udnyttes til indlæring af konstruktive ”livsfærdigheder”.

Fagets anvendelse/praksis:

Dansk/læsning for denne gruppe elever vil derfor være nært forbundet med/ være en del af de almene rutiner i skolen: brug af dagskema, arbejdssystem, instruktioner, informations- og kommunikationssystemer, vælgetavler, m.v.

Anvendelse af særligt udformede billedinstruktioner (eller med objekter), som sætter eleven i gang med en selvstændig aktivitet/handlingssekvens.

Individuelle og ad-hoc fremstillede ”kigge/pege/læse-bøger” vil kunne indgå som et brugbart og vedkommende materiale for barnet, evt. i samarbejde med familien, om den konkrete, praksisnære dagligdag.

Fremstilling af overskuelige samlinger af logoer, piktogrammer, billeder, ordbilleder, som eleven kan bruge relevant og selvstændigt.

Evalueringsmetode:

Halvårlig målopfølgning ved konsultation og årskonference.

Det er skoleafdelingens intention at opstille lignende ”definitioner” og beskrivelser af de øvrige fag-områder inden for den samlede undervisningsplan.

Undervisningsministeriets håndbogserie ”Fælles mål”, 2009, med temahæfter om det enkelte fag anvendes på Sofieskolen som rammesættende og til inspiration for lærere, der primært arbejder med børn på moderat til højt udviklingstrin.

Planlægning og evaluering:

Undervisningen planlægges af læreren/lærerne for skoleåret, således at der bygges videre på
de(t) forrige års undervisningsplan, på den årsrapport, der er lavet, samt på den årskonference, der bliver afholdt i forbindelse med årsrapport.

Forældrene er inddraget i indholdsplanlægningen på følgende måde: i marts/april melder de tilbage på et spørgeskema, som bl. a. omhandler fag og aktiviteter i overordnet perspektiv; i september fremlægger lærerne på et forældremøde undervisningsplan for året, både den individuelle plan og gruppens som helhed.

Midtvejs i skoleåret revurderes planlægningen; evt. ændringer indføres.

Ved årskonferencen fremlægges skriftlig rapport om undervisningsforløbet, herunder en evaluering af arbejdet., samt mål for kommende periode.