Om dagligdagen og den fysiske indretning
Børnehavens børn er fordelt på to stuer med 4 børn i hver. Grupperummene er forholdsvis små og overskuelige. Hver gruppe er indrettet med en klar fysisk struktur. Der er et fælles bord, et legeområde, et selvstændigt arbejdsbord og et område hvor der er individuel indlæring af nye færdigheder, stilleområder til pauser mv.
Vi bruger billeder alle vegne, også når det gælder miljøets fysiske struktur og indretning, til at markere rum og steder.
Børnehavebørnene udnytter endvidere nogle af de faglokaler, som er på Sofieskolen: gymnastik, legerum, formning, køkken. Der er en lille, ny-indrettet udendørs legeplads, som hovedsageligt bruges af børnehavebørnene.
Det er vores erfaring, at børnene fra første dag har brug for meget rolige og overskuelige/forudsigelige rytmer, at de har muligheder for at færdes og handle selvstændigt i miljøet, at de respekteres for deres ofte særegne interesser og vaner, og at de korrigeres så lidt som muligt verbalt men i stedet involveres i aktiviteter, som har deres interesse. Det er også vores erfaring, at megen af den forvirring, frustration, vrede og modstand, som en del børn har, meget hurtigt mindskes i takt med, at de selvstændigt kan begynde at "beherske" miljøet. Dette opnås alt sammen bedst, hvis det fysiske miljø er velstruktureret og gennem-visualiseret.
Nogle eksempler fra praksis
I miljøet er der tillige en lang række hjælpe-kort eller guides, som hele tiden giver information om f.eks.; hvad man er i gang med, som hjælper én til at holde fokus, minder én om, hvad man kan gøre, hvis man støder på et problem, hvad man skal, når man er færdig ét sted, osv. – med fokus på sociale strategier.
Et par eksempler på sådanne hjælpe-kort er:
Vi bruger billeder alle vegne, også når det gælder miljøets fysiske struktur og indretning, til at markere rum og steder.
Børnehavebørnene udnytter endvidere nogle af de faglokaler, som er på Sofieskolen: gymnastik, legerum, formning, køkken. Der er en lille, ny-indrettet udendørs legeplads, som hovedsageligt bruges af børnehavebørnene.
Det er vores erfaring, at børnene fra første dag har brug for meget rolige og overskuelige/forudsigelige rytmer, at de har muligheder for at færdes og handle selvstændigt i miljøet, at de respekteres for deres ofte særegne interesser og vaner, og at de korrigeres så lidt som muligt verbalt men i stedet involveres i aktiviteter, som har deres interesse. Det er også vores erfaring, at megen af den forvirring, frustration, vrede og modstand, som en del børn har, meget hurtigt mindskes i takt med, at de selvstændigt kan begynde at "beherske" miljøet. Dette opnås alt sammen bedst, hvis det fysiske miljø er velstruktureret og gennem-visualiseret.
Nogle eksempler fra praksis
- Hvert barn har et individuelt dagsskema.
- Via skemaet får barnet sine informationer om, hvor den næste aktivitet foregår.
- På det pågældende sted får barnet så informationer om, hvilken aktivitet det skal deltage i eller hvilke opgaver barnet skal lave selv.
I miljøet er der tillige en lang række hjælpe-kort eller guides, som hele tiden giver information om f.eks.; hvad man er i gang med, som hjælper én til at holde fokus, minder én om, hvad man kan gøre, hvis man støder på et problem, hvad man skal, når man er færdig ét sted, osv. – med fokus på sociale strategier.
Et par eksempler på sådanne hjælpe-kort er:
- Vi bruger en sort "hjælpehånd" (af sort karton) som indikator for, at et barn har brug for hjælp fra en voksen. Den laminerede papbrik "hjælpehånd" er placeret forskellige steder i det fysiske miljø, så den hele tiden er tilgængelig for alle børn.
- Når barnet tager denne hjælpehånd, betyder det, at barnet har brug for en voksen til at løse en konflikt eller uenighed børnene imellem eller et praktisk problem.
- Et stykke lamineret karton med "en rød kasket" er en anden visuel markør. Børnene har lært, at hvis man tager kasketten på, er det for at signalere til sine omgivelser, at man har brug for "helle" eller "pause", d.v.s. man kan melde sig ud af legen eller aktiviteten og udkommunikere dette klart.
Vi har mange andre sådanne visuelle markører, enten nogle alment anvendte i pædagogiske metoder, eller nogle vi selv opfinder til lejlighed eller til at løse et bestemt problem.