Nogle eksempler fra praksis

• Hvert barn har et individuelt dagsskema.
  
• Via skemaet får barnet sine informationer om, hvor den næste aktivitet foregår.
  
• På det pågældende sted får barnet så informationer om, hvilken aktivitet det skal deltage i eller hvilke opgaver barnet skal lave selv.
  

Dette er rutiner, som børnene ret hurtigt tilegner sig, i starten med megen hjælp og støtte fra pædagogen, men efterhånden således, at de klarer det selv og ikke hele tiden bliver i tvivl om, hvad de skal, eller hvad der er på programmet.

I miljøet er der tillige en lang række "visuelle markører" eller guides, som hele tiden giver information om f.eks.; hvad man er i gang med, som hjælper én til at holde fokus, minder én om, hvad man kan gøre, hvis man støder på et problem, hvad man skal, når man er færdig ét sted, osv., osv.

Et par eksempler på sådanne visuelle markører er:

• Vi bruger en sort "hjælpehånd" (af sort karton) som indikator for, at et barn har brug for hjælp fra en voksen. Den laminerede papbrik "hjælpehånd" er placeret forskellige steder i det fysiske miljø, så den hele tiden er tilgængelig for alle børn.
  
• Når barnet tager denne hjælpehånd, betyder det, at barnet har brug for en voksen til at løse en konflikt eller uenighed børnene imellem eller et praktisk problem.
  
• Et stykke lamineret karton med "en rød kasket" er en anden visuel markør. Børnene har lært, at hvis man tager kasketten på, er det for at signalere til sine omgivelser, at man har brug for "helle" eller "pause", d.v.s. man kan melde sig ud af legen eller aktiviteten og udkommunikere dette klart.
  
• Vi har mange andre sådanne visuelle markører, enten nogle alment anvendte i pædagogisk metoder eller nogle vi selv opfinder til lejlighed eller et bestemt problem.
  

<<    retur til specialbørnehaven