Visitation – Klagevejledning

I henhold til serviceloven § 167, som er gengivet nedenfor, kan barnet eller den unge, som er fyldt 12 år, klage over den anbringende kommunes afgørelse vedrørende bl.a. valg af anbringelsessted.

Klagevejledning

Der er ingen formelle krav til, hvordan en klage skal se ud. Man kan ringe, skrive eller møde personligt op hos kommunen for at klage eller sende en e-mail. Hvis man ikke selv kan skrive klagen, kan man få hjælp hos en sagsbehandler.
Klagen skal gives til den kommune, der har truffet afgørelsen, som man vil klage over, fordi den skal vurdere om det, der klages over, kan betyde, at afgørelsen skal laves om.
Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, skal den sørge for at videresend klagen til Det Sociale Nævn, der behandler klagen. Er der tale om anbringelse uden samtykke sendes din klage videre til Ankestyrelsen (hvis kommunen fastholder beslutningen), og herefter behandles sagen evt. ved domstolene.

Klagefrist

Senest fire uger fra man modtager afgørelsen fra kommunen.

Serviceloven § 167

Følgende afgørelser kan af barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, indbringes for det sociale nævn efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område:

  1. Forebyggende foranstaltninger samt anbringelse uden for hjemmet efter § 52, stk. 3.
  2. Ungepålæg efter § 57 b.
  3. Hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 68, stk. 2.
  4. Valg af anbringelsessted efter § 68 b, stk. 1, samt ændret anbringelsessted efter § 69, stk. 1.
  5. Behandling og uddannelse m.v. efter § 69, stk. 1.
  6. Samvær og kontakt efter § 71, stk. 2.
  7. Anvendelse af alarm- eller pejlesystemer efter § 123 d.
  8. Stk. 2. I det omfang afgørelsen efter stk. 1, nr. 5 og 6, angår den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, kan afgørelsen af denne på samme måde indbringes for det sociale nævn.

Stk. 3. Afgørelser i sager om bisidder til børn og unge efter § 48 a kan af barnet eller den unge indbringes for det sociale nævn efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 4. Afgørelser om efterværn efter § 76, der træffes i medfør af § 68, stk. 12 og 14, inden den unge fylder 18 år, kan af den unge indbringes for det sociale nævn efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Alle er velkomne til at drøfte spørgsmål omkring anbringelsen med personale og ledelse på Sofieskolen.

Ønsker man at klage over forstanderen på Sofieskolen, skal denne sendes til bestyrelsen på Sofieskolen, da Sofieskolen er en selvejende institution.

Socialtilsyn Hovedstaden fører tilsyn med Sofieskolen.