Kilder til inspiration

Pædagogikken har naturligvis udviklet sig gennem de mere end 50 år, skolen har eksisteret, og hvor der er kommet megen ny viden til. Vi følger med i den nye viden via konferencer, kurser, fagblade samt mund-til-mund metoden fra faglige kolleger og lader os inspirere af de nye pædagogiske tiltag, som vi mener, hænger godt sammen med vores grundlæggende behandlingsfilosofi.

Vi vil her blot nævne de vigtigste.

TEACCH
Sofieskolen arbejder med struktureret visualiseret specialpædagogik, inspireret af Division TEACCH (Treatment and Education of Autistic and Communication Handicapped Children) i North Carolina, USA. Der arbejdes med kommunikation og forståelse gennem visualisering og konkretisering i en fast struktureret ramme. I stedet for udelukkende at informere og instruere barnet verbalt bruges visuelle virkemidler. TEACCH har givet redskaber til at strukturere barnets dagligdag og derved reducere den stress, som barnet med autisme kan opleve, hvis dets hverdag ikke er forståelig og overskuelig.

www.teacch.com

PECS (Picture Exchange Communication System)
PECS er en metode til at lære børn at kommunikere ved hjælp af billedudveksling, på den måde at barnet konkret giver et billede eller en sætningsstrimmel i hånden på personen, der kommunikeres med.
Via PECS lærer barnet med massive ekspressive kommunikationsvanskeligheder at kunne anvende et ”sprog” i kommunikationen. Yngre børn med talesprog kan ligeledes have gavn af en begyndelse med PECS, fordi det bliver meget tydeligt, at der skal være en modtager af kommunikationen, for at den lykkes.

Sociale historier
Carol Gray opfandt for en del år siden begrebet og redskabet ”sociale historier”, der i al sin korthed går ud på at give en individuelt tilpasset introduktion til at forstå konkrete sociale sammenhænge samt anvise en passende adfærd, handling eller respons derpå.
Vi anvender ofte formen fra sociale historier også til at introducere og give anvisning på handlinger i andre situationer af mere praktisk art.

Studio 3 og ATLASS
På trods af det forebyggende arbejde med en individuelt tilpasset struktur m.v. for det enkelte barn er verden ofte brolagt med misforståelser, frustrationer og stress for et barn med ASF. Det kan komme til udtryk i en voldsom eller selvdestruktiv adfærd. Vi har i mange år arbejdet med at forsøge at forstå baggrunden for adfærden og derved finde måder at fjerne årsagerne til frustration, stress m.v. på og valgt i de aktuelle situationer at arbejde ud fra ikke at optrappe en konflikt, men snarere at berolige eller fjerne stressfaktorerne.
Vi har derfor også fundet det helt relevant at lade os yderligere inspirere af såvel Studio3 som af Atlass, der netop har fokus på konflikthåndtering og stressreduktion.

Sanseprofiler
Mange børn med en ASF har store vanskeligheder med sanseforstyrrelser af forskellig art. Mange gange er det så tydeligt, at man blot ved at observere eller være sammen med barnet bliver klar over vanskelighederne, andre gange kan det være mere uklart, hvad en adfærd handler om. I de tilfælde, hvor vi mener, der er behov for ekstra opmærksomhed, udarbejdes der en sanseprofil. Resultatet af en sanseprofil kan være en anvisning til personale og forældre om, hvad og hvorledes man kan hjælpe barnet. Mange børn har f.eks. brug for bevægelse, før sanseapparatet er klar til arbejde, mv.