BRUGERINDFLYDELSE PÅ SOFIESKOLEN
FORÆLDRENE SOM BRUGERGRUPPE
Indholdet i dette kompendium er blevet til gennem en række gruppearbejder med deltagelse af forældre, ledere og fagpersoner ved Sofieskolen.
Indhold, beskrivelser, dilemmaer og konkrete "forretningsgange" er hentet ud af de drøftelser, der har været ført i brugerindflydelsesgruppen, men er slutteligt formuleret af socialrådgiver Connie Nielsen og forstander Mogens Kaas Ipsen.
Den samlede beskrivelse af brugerindflydelseskultur og -praksis (i dette kompendium vedr. forældre som brugere), hvad enten det er beskrivelser af eksisterende praksis eller af fremtidige mål herom, skal forelægges forældreråd, medarbejdergruppe og bestyrelse ved Sofieskolen.
HVORFOR BRUGERINDFLYDELSE?
Én ting er at forholde sig til de juridiske og samfundsmæssige forventninger om, at en bruger eller "klient" skal have indflydelse på det, der har indvirkning på denne brugers liv.
Noget andet er ud fra en professionel/behandlingsmæssig synsvinkel at arbejde på, at brugerens indflydelse skal være med til at sikre kvaliteten i det professionelle arbejde.
Det første kan risikere at blive et tomt, formalistisk regelsæt; det andet kunne gå hen og blive til et konstruktivt samspil, hvor der er en fælles ambition om at arbejde på sammenhæng og helhed i et menneskes liv.
Sofieskolen har igennem mange år lagt meget stor vægt på forældresamarbejde. Vi, der kan huske langt tilbage i tiden, vil vide, at den konkrete udformning af forældresamarbejdet har undergået store forandringer igennem tiderne.
Også opfattelsen af forældrenes direkte indflydelse på barnets situation har ændret sig meget afgørende. Ligeså opfattelsen af, om der i udgangspunktet var tale om en "terapeutisk" relation mellem forældre og professionelle, eller om der var tale om en grundlæggende "ligeværdig" samarbejdsrelation.
Men der har aldrig hersket tvivl om den grundlæggende opfattelse:
at barnets helhedssituation, både her og nu og i fremtiden, bedst sikres ved, at forældre og professionelle arbejder på at opnå fælles opfattelser af barnets forudsætninger, styrker, svagheder og mål, samt indsigt i og tiltro til de pædagogiske og behandlingsmæssige metoder, der tages i anvendelse for at nå målene.
HVAD SIGER LOVEN?
Reglerne om brugerindflydelse findes i flere forskellige love:
Forvaltningsloven udstikker rammerne for almindelig god behandling af klienter.
Det drejer sig f.eks. om aktindsigt, partshøring inden der tages en afgørelse og klientens ret til at afgive en udtalelse.
Brugerens ret til at medvirke ved behandlingen af sin egen sag fastslås i Retssikkerhedslovens § 4.
Serviceloven beskriver den generelle brugerinddragelse meget direkte i § 16 stk. 1:
"Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at brugerne af tilbud efter denne lov får mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene."
Når det drejer sig om børn og unge skal indsatsen jf. § 19 stk. 1 ske i samarbejde med forældrene: "Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de opgaver og tilbud, der omfatter børn, unge og deres familier, udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Dette gælder både ved udførelsen af det generelle og forebyggende arbejde og ved den målrettede indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ...."
I § 46, der beskriver formålet med hjælpen, er det yderligere i stk. 4 understreget, at barnets vanskeligheder skal søges løst i samarbejde med familien. Børnene selv har ingen direkte indflydelse, men jf. stk. 3 skal "barnets eller den unges synspunkter altid inddrages og tillægges passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed" og støtten jf. stk. 5 altid ydes ud fra "barnets eller den unges bedste, ...".
Yderligere der det i § 48 understreget, at "forinden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse efter §§ 51, 52 ... (om foranstaltninger), skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge herom." Denne samtale kan dog udelades "i det omfang barnets modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod ...". For børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne vil det ofte forekomme, at denne undtagelse finder anvendelse. For disse børn vedkommende vil det derfor som regel være forældrene, der på barnets vegne bliver inddraget og får indflydelse.
Voksne brugeres direkte indflydelse på hjælpen er sikret ved, at det i § 141, stk. 2 slås fast at "Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til personer med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne .... som har behov for betydeligt støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder." og jf. stk. 3 "Handleplanen skal angive formålet med indsatsen."
I det omfang voksne med betydeligt nedsat funktionsevne som f.eks. autisme ikke selv kan vurdere eller bede om den nødvendige støtte, skal kommunalbestyrelsen ifølge § 82, stk. 2 påse, om der er pårørende eller andre, der kan varetage den pågældendes interesser.
DILEMMAER:
Denne nøgterne redegørelse for lovgrundlaget og de politiske hensigter eller værdibegreber er vigtig at have som udgangspunkt. Men uanset de positive intentioner vil vi i praksis støde på en række problemer og dilemmaer.
Mange følelser er involveret i samarbejdet mellem forældre og professionelle om et barn med handicap. Det kan dreje sig om følelse af afhængighed, magtesløshed, mistænksomhed:
"gør de det nu så godt som de påstår?",
"de har jo alligevel magten, så hvorfor brokke sig?"
"nej, det kan ikke passe, at nogen skal blande sig i det her, som er mit ansvar!"
"Jeg mener, der foregår noget helt forkert - men hvor går jeg hen med det?"
Men også - normalt positive - følelser kan opstå:
"for megen intimitet og for lidt professionalisme",
"jeg synes det er synd for dem",
"jo tættere på hinanden vi kommer og jo mere dybtgående vi kender hinanden, desto bedre kan vi hjælpe",
"det her vil jeg altså undlade at omtale, det ville gøre dem kede af det".
Herudover kan der være tale om nogle mere kontante dilemmaer eller konflikter, som afspejler mere markante uoverensstemmelser:
"jeg synes ikke mit barn lærer nok/det rigtige/ på den rigtige måde",
"sådan hverken kan eller vil jeg opfatte mit barn",
"mit barn har slet ikke brug for den slags struktur",
"hvorfor skal mit barn have netop den lærer/være i gruppe med netop de børn".
Brugerindflydelse i praksis på Sofieskolen kan kun komme til at fungere til barnets bedste, hvis der er fundet løsninger eller handlemuligheder over for disse dilemmaer. Dilemmaer eller konflikter af denne art forsvinder aldrig. Det er måden at behandle dem på, der er afgørende for samarbejdets kvalitet og mål. På det overordnede plan gælder det derfor om at:
Dette forsøg på at beskrive et fælles "værdigrundlag" for forældresamarbejdet, tror vi er meget betydningsfuldt, fordi det alment siger noget om den åbenhed og direkthed, som vi mener er essentiel. Udover dette er der en konkret struktur for forældrearbejdets organisering.
DEN FORMELLE STRUKTUR I FORÆLDRESAMARBEJDET:
Forældresamarbejdet er overordnet organiseret ved:
Møder på de enkelte afdelinger:
Møder om generelle forhold for alle forældre:
Møder om det enkelte barn:
Skriftlig information:
Til alle forældre udsendes:
Festlige arrangementer:
Udover arrangementerne på de enkelte boafdelinger afholdes Sofiedagen en lørdag eftermiddag i august. Dette er en fest arrangeret af forældrene i forældrerådet for den samlede forældrekreds; også søskende, bedsteforældre og andre pårørende er velkomne.
For de ældste børn over 12 år afholdes en ungdomsfest i november og for de yngste børn holdes en fest i januar.
Forældrerådet:
Forældrerådet vælges blandt den samlede forældrekreds, og det tilstræbes, at der er en repræsentation af forældre til såvel store som små børn samt til hjemmeboende børn og til børn på boafdelingerne.
Der er tradition for at de forældre, der har lyst til arbejdet i forældrerådet, bliver medlemmer. Forældrerådet arbejder for tiden med at udarbejde vedtægter for forældrerådet, herunder også om der skal være et mindste eller højeste antal medlemmer.
Forældrerådet afholder fire årlige møder. To korte af halvanden times varighed og to af tre timers varighed.
Indholdet på møderne består dels af informationer fra institution/ledelse om økonomi, personalesituation og f.eks. særlige forhold omkring børn, dels drøftelse af nye tiltag, hvor forældrerådets holdninger indgår i beslutningen.
Forældrerådet fastlægger indholdet af de to årlige tema-aftener, og det er forældrerådets medlemmer, der står for at arrangere den årlige Sofiedagsfest. Overskuddet fra denne fest indgår i fonden "Sofieskolens Venner", som efter ansøgning donerer midler til aktiviteter og lignede til børnene på Sofieskolen. Repræsentanter fra forældrerådet administrerer fonden.
Formanden for forældrerådet deltager uden stemmeret i Sofieskolens bestyrelsesmøder.
Samlet set må vi omkring denne type forældresamarbejde konstatere, at det er en både tæt og omfangsrig organisering. Vi ved også, at det kan blive til mange møder i løbet af et år for familien. Der er fuld forståelse for, at den enkelte familie skal prioritere sin tid, ligesom institutionen naturligvis også prioriterer medarbejdernes tid i forbindelse med deltagelse i de enkelte møder af mere generel karakter.
Det er vigtigt at slå fast, at de vigtigste møder og den vigtigste kontakt på Sofieskolen er den, der afholdes mellem forældre og personale omkring vores "kerneydelse", behandlingsindsatsen for det enkelte barn, hvad enten kontakten finder sted som et fastlagt møde eller en telefonisk kontakt.
INDHOLDET I BRUGERINDFLYDELSE:
Nedenfor vil vi beskrive en række eksempler på, hvordan forældreindflydelsen konkret praktiseres inden for forskellige områder af barnets dagligdag på Sofieskolen.
Fælles forståelse af barnets handicap og ressourcer:
Som nævnt tidligere er det en vigtig forudsætning for at sikre en så optimal udvikling af barnet som muligt, at forældre og professionelle har en fælles opfattelse af barnets samlede situation med dets svagheder, vanskeligheder og potentialer. Det er en proces, der starter allerede ved det første møde og de første samtaler med forældrene, og som fortsætter under hele barnets ophold på institutionen gennem de løbende samtaler, ved testning af psykolog og talepædagog samt i forbindelse med udslusningsarbejdet.
I det følgende bliver beskrevet forskellige faser i denne proces, og også hvordan vi forholder os, når det ikke er muligt at opnå en fælles forståelse.
1: Beskrivelser, rapporter mv. om barnet:
Psykologudtalelser:
Børnene bliver testet af psykologen inden for det første år, de går på Sofieskolen. Resultatet formidles mundtligt til forældrene og til fagpersonalet omkring barnet, dog ikke altid i samme møde. Formålet med testen er bl.a. at søge at få en fælles forståelse af barnets vanskeligheder og ressourcer med henblik på at tilrettelægge den rette udviklende pædagogik for barnet.
I tilfælde af at offentlige myndigheder - socialforvaltning eller PPR f.eks. - anmoder om en psykologudtalelse bliver denne udfærdiget. Forældrene bliver orienteret om henvendelsen og får en kopi af skrivelsen.
Forældrene har ingen direkte indflydelse på det skrevne, da det drejer sig om en psykologfaglig vurdering, men deres evt. indvendinger og kommentarer bliver hørt og diskuteret.
Skrivelser til myndigheder:
Forældres indflydelse på skrivelser til andre myndigheder afhænger af karakteren og formålet med skrivelsen:
I nogle situationer har forældrene fuld indflydelse og skrivelsen kan udfærdiges i samarbejde med dem f.eks. når det drejer sig om forskellige former for ansøgninger.
I tilfælde, hvor Sofieskolen af myndigheder bliver bedt om en udtalelse om, hvad der efter vores faglige vurdering er bedst for barnet f.eks. med hensyn til undervisning og opholdssted, gælder samme procedure som ved psykologudtalelser: forældrene orienteres, får en kopi af skrivelsen og deres evt. indvendinger bliver hørt, men det er i sidste ende personalets faglige vurdering, der kommer til udtryk og videreformidles.
Ifølge servicelovens § 35 er der for personalet en pligt til at underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af deres arbejde får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har brug for en særlig støtte, eller (iflg. § 36) lever under forhold, der bringer deres sundhed eller udvikling i fare.
På Sofieskolen har vi ikke mange erfaringer med sådanne underretninger, men vores holdning er, at kontakten med forældrene skal være af en sådan karakter, at vi kan opfange evt. tegn på en problematisk udvikling og kan få en dialog i gang med forældrene med henblik på at iværksætte relevante løsningsmuligheder, så en underretning kan undgås.
Lykkes dette ikke, vil forældrene blive orienteret om vores opfattelse af barnets forhold og om at en underretning er nødvendig, hvorefter de får tilsendt en kopi af skrivelsen.
Årsrapporter:
Der afholdes årskonference om det enkelte barn én gang om året. Til dette møde inviteres udover forældrene også familiens kommunale socialrådgiver og skolepsykolog. Forældre kan ønske at andre for familien vigtige personer også deltager f.eks. egen læge eller aflastningsfamilie.
Til årskonferencen udfærdiger lærere og pædagoger en rapport med en beskrivelse af barnets funktion inden for de vigtige udviklingsområder, det forløbne års arbejde med barnet og de indsatsområder, der skal arbejdes med i det kommende år.
I indkaldelsen, som udsendes ca. to måneder før mødet, nævnes det at der udsendes en rapport til alle mødedeltagere, og forældrene opfordres til at komme med en lignende beskrivelse af barnets situation i hjemmet.
Sædvanligvis ser forældrene ikke rapporten, inden den bliver udsendt. I tilfælde af faktuelle fejl bliver disse rettet på årskonferencen og noteret i referatet, som udsendes efterfølgende.
Nogle forældre har problematiseret denne fremgangsmåde og har ønsket at få mulighed for at rette evt. faktuelle fejl, inden rapporten sendes til forvaltningen. I det omfang, det er praktisk muligt, vil vi efterkomme dette ønske, men det ligger fast at selve indholdet i rapporten beror på personalets faglige vurdering. Diskussionen af denne og evt. uenigheder vil fremgå af referatet, som sendes til alle mødedeltagere.
2: Den løbende kontakt mellem personale og forældre:
Udover de formelle møder er der også den mere uformelle kontakt som løbende foregår via bl.a.:
3: Barnets dagligdag:
Aktiviteter og fag
I folkeskoleloven er der regler for, hvor mange lærertimer og hvilke fag, der skal ydes til elever på hvert klassetrin. Undervisningen i de enkelte fag vil på Sofieskolen være tilrettelagt anderledes end i en almindelig folkeskole, og fagene og aktiviteterne sammensættes ud fra en vurdering af barnets særlige behov. Forældrenes ønsker høres og inddrages så vidt muligt.
Forældre og institution kan dog være uenige om hvilke fag og aktiviteter, der er nødvendige og/eller hensigtsmæssige. Ud fra faglige synspunkter er det skolen/boafdelingen, der i sidste ende træffer afgørelsen om både indhold og metode.
For at skaffe sig så stor indsigt som muligt i det daglige arbejde er forældrene velkomne til at overvære undervisningen i deres barns klasse. Af hensyn til de andre børn i gruppen vil et besøg dog altid skulle aftales på forhånd med personalet. Det samme gør sig gældende på boafdelingerne. Her er der mulighed for at træffe helt individuelle aftaler om hyppighed og omfang af forældrenes besøg, samt om hvad indholdet i besøgene kan være (f.eks. at bage en kage eller gøre rent sammen med barnet på værelset).
Magtanvendelse
Et barn kan have perioder, hvor dets adfærd er af en sådan karakter, at der er risiko for, at det volder skade på sig selv eller andre. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt, at personalet griber ind med en fysisk magtanvendelse for at fjerne barnet fra den vanskelige situation.
Sker det, skal der jf. Socialministeriets bekendtgørelse om magtanvendelse altid foretages en skriftlig indberetning, som sendes til amtet som tilsynsførende myndighed og til forældrene.
Derefter er det vigtigt, at personale og forældre taler sammen for at analysere situationen og undersøge, hvordan der kan arbejdes på at undgå de situationer, der gør det nødvendigt at anvende magt.
Medicinering
Af og til kan et barn have en adfærd, der er så belastende for barnet selv og for omgivelserne, at det kan være relevant at overveje en medicinsk behandling som supplement til den pædagogiske. Inden et sådant tiltag bliver barnets situation analyseret i et møde med den børnepsykiatriske konsulent, forældre og det involverede personale.
Så vidt muligt følges forældrenes ønsker og indstilling til en medicinering, således at medicinsk behandling kun iværksættes, hvis der er bred enighed om det. For døgnbørnenes vedkommende kan det dog ske i modstrid med forældrenes ønske, såfremt socialforvaltningen finder, at en medicinsk behandling er helt nødvendig for at bedre barnets vilkår.
I praksis er dette mere en teoretisk mulighed, da sådanne situationer opstår uendelig sjældent på Sofieskolen.
Gruppesammensætning og primærpersonordning:
I forbindelse med det nye skoleår sker der som regel en justering af gruppesammensætningen på skolesiden, ligesom gruppesammensætningen på boafdelingerne også regelmæssigt bliver taget op til vurdering.
For at give forældrene mulighed for at komme med deres ønsker og vurderinger om gruppesammensætning og personalefordeling i skolen for det kommende år, bliver der i løbet af foråret sendt spørgeskemaer hjem til forældrene.
Forældrenes ønsker og vurderinger indgår i overvejelserne, men der er ingen garanti for, at de følges. I selve beslutningsprocessen inddrages forældrene ikke. Det skyldes ikke, at deres viden og meninger ikke tages alvorligt, men der er ikke praktiske muligheder for at forældrene kan være medbestemmende, da sammensætningen af børnene er et indviklet puslespil, der skal lægges, og hvor hver eneste brik, der bliver lagt, påvirker alle andre brikker. Personaledækningen skal gå op i en højere enhed og tilgodese samtlige børns behov bedst muligt, en viden som forældre nødvendigvis ikke kan have kendskab til på samme måde, som personalet har, herunder heller ikke hvilket personale, der er bedst egnet til de enkelte børn.
Når sammensætningen er besluttet, bliver forældrene orienteret om, hvilke andre børn deres barn skal være sammen med og om hvem der bliver barnets primærlærer/-pædagog. Der er ikke mulighed for at forældrene kan nedlægge veto mod beslutningen.
Hvis der er uenighed om denne beslutning, vil der blive afholdt møde - typisk med forstander og/eller skoleleder og/eller psykolog - med henblik på uddybning af beslutningen. På mødet besluttes en strategi for, hvad der skal til for at betrygge parterne, hvornår og hvordan beslutningen skal evalueres.
Konkluderende kan det siges, at forældrenes mulighed for at følge med og være medbestemmende om behandlingsplanen og vægtningen af indsatsområderne sker via forældresamarbejdet, som det foregår gennem:
4: Uenigheder og konflikter:
På Sofieskolen opfatter vi som nævnt forældrenes viden om deres barn som en meget vigtig ressource, og vi mener, at en fælles forståelse/opfattelse af barnets vanskeligheder og ressourcer giver de bedste muligheder for udvikling af barnet. Derfor bestræber vi os meget på at skabe en kultur, hvor vi klart formidler vores opfattelse af og tilgange til arbejdet med barnet, og hvor der helt naturligt bliver lyttet og taget hensyn til forældrenes synspunkter, således at disse kan indgå med lige vægt i fastlæggelsen og prioriteringen af indsatsområderne samt de specifikke og overordnede mål i arbejdet med barnet.
Vi har som nævnt ovenfor en forpligtelse til som institution/skole at varetage alle børns behov og er derfor nødt til at afveje det individuelle hensyn i forhold til det kollektive. Det vil sige, at vi som institution/skole kan komme i den situation, at det er umuligt at opfylde forældrenes krav og ønsker vedr. deres eget barn på grund af hensynet til de øvrige børn.
Opstår der konflikter om f.eks. opfattelsen af barnet og dermed også af det pædagogiske arbejde, problemer mellem primærkontakt og forældre eller andre former for uenigheder er det i problemløsningen vigtigt at holde sig for øje, at dialogen skal være omdrejningspunktet, og at dialogen skal være gensidigt forpligtende.
Nedenstående kan opfattes som en model for problemløsning. I de tre første punkter er dialogen det bærende element, og det sidste er den mulighed man må gribe til, når uenigheder ikke kan løses ad anden vej.
De fleste forhold klares ved en kontakt mellem de direkte involverede, for at finde ud af, hvor forskellene er og om der kan ske en ændring.
Løses problemerne ikke ved samtale mellem de direkte involverede, skal ledelsen og/eller psykologen inddrages d.v.s. at der inddrages intern hjælp.
Udvikler uenigheden sig, kan der inddrages ekstern hjælp: familiens sagsbehandler, den kommunale skolepsykolog, amtets tilsynsførende konsulenter i såvel social- som kulturel forvaltning. Der kan også være tale om at inddrage juridisk eller lægelig ekspertise.
Er uenighederne fortsat meget store, kan det være nødvendigt, at søge en ekstern myndighedsafgørelse, og her tænkes på enten en kommunal eller amtslig myndighed.
AFRUNDING
Dette skrift er første skridt i retning af at udforme en "politik" – en beskrevet kultur - på brugerindflydelsesområdet, et felt som vedvarende vil være under forandring og udvikling. Det er vores håb, at dette skrift kan bruges som udgangspunkt for drøftelser om, hvordan vi fastholder og videreudvikler denne kultur.
Som nye fremtidige fokusområder for institution og forældreråd kan bl.a. nævnes:
Indholdet i dette kompendium er blevet til gennem en række gruppearbejder med deltagelse af forældre, ledere og fagpersoner ved Sofieskolen.
Indhold, beskrivelser, dilemmaer og konkrete "forretningsgange" er hentet ud af de drøftelser, der har været ført i brugerindflydelsesgruppen, men er slutteligt formuleret af socialrådgiver Connie Nielsen og forstander Mogens Kaas Ipsen.
Den samlede beskrivelse af brugerindflydelseskultur og -praksis (i dette kompendium vedr. forældre som brugere), hvad enten det er beskrivelser af eksisterende praksis eller af fremtidige mål herom, skal forelægges forældreråd, medarbejdergruppe og bestyrelse ved Sofieskolen.
HVORFOR BRUGERINDFLYDELSE?
Én ting er at forholde sig til de juridiske og samfundsmæssige forventninger om, at en bruger eller "klient" skal have indflydelse på det, der har indvirkning på denne brugers liv.
Noget andet er ud fra en professionel/behandlingsmæssig synsvinkel at arbejde på, at brugerens indflydelse skal være med til at sikre kvaliteten i det professionelle arbejde.
Det første kan risikere at blive et tomt, formalistisk regelsæt; det andet kunne gå hen og blive til et konstruktivt samspil, hvor der er en fælles ambition om at arbejde på sammenhæng og helhed i et menneskes liv.
Sofieskolen har igennem mange år lagt meget stor vægt på forældresamarbejde. Vi, der kan huske langt tilbage i tiden, vil vide, at den konkrete udformning af forældresamarbejdet har undergået store forandringer igennem tiderne.
Også opfattelsen af forældrenes direkte indflydelse på barnets situation har ændret sig meget afgørende. Ligeså opfattelsen af, om der i udgangspunktet var tale om en "terapeutisk" relation mellem forældre og professionelle, eller om der var tale om en grundlæggende "ligeværdig" samarbejdsrelation.
Men der har aldrig hersket tvivl om den grundlæggende opfattelse:
at barnets helhedssituation, både her og nu og i fremtiden, bedst sikres ved, at forældre og professionelle arbejder på at opnå fælles opfattelser af barnets forudsætninger, styrker, svagheder og mål, samt indsigt i og tiltro til de pædagogiske og behandlingsmæssige metoder, der tages i anvendelse for at nå målene.
HVAD SIGER LOVEN?
Reglerne om brugerindflydelse findes i flere forskellige love:
- Forvaltningsloven, som beskriver de generelle regler for sagsbehandling
- Retssikkerhedsloven, som beskriver de særlige regler, der gælder for sagsbehandlingen i sociale sager
- Serviceloven, som beskriver inddragelsen af borgeren i behandlingen af sin egen sag.
Forvaltningsloven udstikker rammerne for almindelig god behandling af klienter.
Det drejer sig f.eks. om aktindsigt, partshøring inden der tages en afgørelse og klientens ret til at afgive en udtalelse.
Brugerens ret til at medvirke ved behandlingen af sin egen sag fastslås i Retssikkerhedslovens § 4.
Serviceloven beskriver den generelle brugerinddragelse meget direkte i § 16 stk. 1:
"Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at brugerne af tilbud efter denne lov får mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene."
Når det drejer sig om børn og unge skal indsatsen jf. § 19 stk. 1 ske i samarbejde med forældrene: "Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de opgaver og tilbud, der omfatter børn, unge og deres familier, udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Dette gælder både ved udførelsen af det generelle og forebyggende arbejde og ved den målrettede indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ...."
I § 46, der beskriver formålet med hjælpen, er det yderligere i stk. 4 understreget, at barnets vanskeligheder skal søges løst i samarbejde med familien. Børnene selv har ingen direkte indflydelse, men jf. stk. 3 skal "barnets eller den unges synspunkter altid inddrages og tillægges passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed" og støtten jf. stk. 5 altid ydes ud fra "barnets eller den unges bedste, ...".
Yderligere der det i § 48 understreget, at "forinden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse efter §§ 51, 52 ... (om foranstaltninger), skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge herom." Denne samtale kan dog udelades "i det omfang barnets modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod ...". For børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne vil det ofte forekomme, at denne undtagelse finder anvendelse. For disse børn vedkommende vil det derfor som regel være forældrene, der på barnets vegne bliver inddraget og får indflydelse.
Voksne brugeres direkte indflydelse på hjælpen er sikret ved, at det i § 141, stk. 2 slås fast at "Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til personer med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne .... som har behov for betydeligt støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder." og jf. stk. 3 "Handleplanen skal angive formålet med indsatsen."
I det omfang voksne med betydeligt nedsat funktionsevne som f.eks. autisme ikke selv kan vurdere eller bede om den nødvendige støtte, skal kommunalbestyrelsen ifølge § 82, stk. 2 påse, om der er pårørende eller andre, der kan varetage den pågældendes interesser.
DILEMMAER:
Denne nøgterne redegørelse for lovgrundlaget og de politiske hensigter eller værdibegreber er vigtig at have som udgangspunkt. Men uanset de positive intentioner vil vi i praksis støde på en række problemer og dilemmaer.
Mange følelser er involveret i samarbejdet mellem forældre og professionelle om et barn med handicap. Det kan dreje sig om følelse af afhængighed, magtesløshed, mistænksomhed:
"gør de det nu så godt som de påstår?",
"de har jo alligevel magten, så hvorfor brokke sig?"
"nej, det kan ikke passe, at nogen skal blande sig i det her, som er mit ansvar!"
"Jeg mener, der foregår noget helt forkert - men hvor går jeg hen med det?"
Men også - normalt positive - følelser kan opstå:
"for megen intimitet og for lidt professionalisme",
"jeg synes det er synd for dem",
"jo tættere på hinanden vi kommer og jo mere dybtgående vi kender hinanden, desto bedre kan vi hjælpe",
"det her vil jeg altså undlade at omtale, det ville gøre dem kede af det".
Herudover kan der være tale om nogle mere kontante dilemmaer eller konflikter, som afspejler mere markante uoverensstemmelser:
"jeg synes ikke mit barn lærer nok/det rigtige/ på den rigtige måde",
"sådan hverken kan eller vil jeg opfatte mit barn",
"mit barn har slet ikke brug for den slags struktur",
"hvorfor skal mit barn have netop den lærer/være i gruppe med netop de børn".
Brugerindflydelse i praksis på Sofieskolen kan kun komme til at fungere til barnets bedste, hvis der er fundet løsninger eller handlemuligheder over for disse dilemmaer. Dilemmaer eller konflikter af denne art forsvinder aldrig. Det er måden at behandle dem på, der er afgørende for samarbejdets kvalitet og mål. På det overordnede plan gælder det derfor om at:
- have gensidig accept og respekt for den professionelle og private position, ("som fagperson ved jeg mest om autisme, specialpædagogik og behandling, som familie ved jeg mest om Peter"),
- fælles opfattelse af barnets styrker, svagheder, potentialer er den bedste forudsætning for at videreudvikle barnets færdigheder og personlighed,
- læreren/pædagogen er ansvarlig for at tilrettelægge de områder, barnet skal trænes, undervises og udvikles i; forældrene skal have muligheder for at påvirke valg og prioriteringer
- institutionen skal videreformidle sit "idegrundlag": ud fra hvilke opfattelser af autisme, ud fra hvilke pædagogiske og metodiske opfattelser, ud fra hvilke målsætninger har institutionen tilrettelagt sin virksomhed, og skal være åben for debat herom med forældrene
- institutionen har ansvar for en helhedstilrettelæggelse, som går forud for individuelle ønsker; forældrene skal have mulighed for indsigt
- uenighed, som ikke kan overkommes gennem dialog, og som vil påvirke barnets situation, skal behandles efter et system, som alle er klar over. Herunder også hvilke klagemuligheder, der er.
Dette forsøg på at beskrive et fælles "værdigrundlag" for forældresamarbejdet, tror vi er meget betydningsfuldt, fordi det alment siger noget om den åbenhed og direkthed, som vi mener er essentiel. Udover dette er der en konkret struktur for forældrearbejdets organisering.
DEN FORMELLE STRUKTUR I FORÆLDRESAMARBEJDET:
Forældresamarbejdet er overordnet organiseret ved:
- møder (dels om generelle forhold på institutionen, dels individuelle møder om det enkelte barn)
- skriftlig information
- festlige arrangementer
- forældreråd.
Møder på de enkelte afdelinger:
- De enkelte afdelinger har deres egen planlægning af arrangementer i løbet af et år, og disse er forbeholdt forældrekredsen i de pågældende afdelinger.
- Boafdelingerne har hver en sommer- og en julekomsammen for børn, søskende, forældre og andre pårørende. Derudover afholdes der som regel et eller flere forældremøder om året med generelle informationer om livet på afdelingen, personalesituationen m.m.
- Børnehaven afholder to konsultationer om det enkelte barn, to generelle forældremøder om livet i børnehaven, fremtiden, personalesituationen m.m. samt tre temamøder med et emne inden for autismeområdet, som har relevans for forældre til børnehavebørnene.
- Skole og fritidsordningen Soft afholder to årlige konsultationer om det enkelte barn. For de børn, som bor på en af boafdelingerne, afholdes den ene sammen med primærpædagogen herfra. Derudover er der i løbet af året to forældremøder i de enkelte grupper.
Møder om generelle forhold for alle forældre:
- to årlige temamøder med foredrag, der er vigtige og vedkommende for forældre til børn med autisme. Emnerne bliver besluttet af forældrene i forældrerådet.
- fem årlige "caféaftener", hvor forældrene i et mere uformelt forum kan udveksle erfaringer.
Møder om det enkelte barn:
- en årlig konference, hvor det foregående års arbejde evalueres, barnets aktuelle situation drøftes og den fremtidige indsats fastlægges. Inden konferencen har lærere og pædagoger udarbejdet en rapport. Forældrene opfordres ligeledes til at bidrage, gerne skriftligt, med deres vurdering af barnet. Rapporten bliver udsendt til mødedeltagerne på forhånd. Til konferencen inviteres udover forældrene også den kommunale socialrådgiver og PPR psykologen, som er de bevilgende myndigheder i forhold til barnets ophold på Sofieskolen
- alle forældre har mulighed for at bede om individuelle møder om deres barns situation med lærere, pædagoger, psykolog, socialrådgiver eller forstander.
Skriftlig information:
- De enkelte afdelinger sørger for at orientere og invitere deres egen forældrekreds til de afdelingsspecifikke møder og arrangementer.
Til alle forældre udsendes:
- en oversigt over skoleårets møder: temamøder, forældrerådsmøder og caféaftener, i begyndelsen af skoleåret
- en skriftlig invitation til samtlige forældre umiddelbart inden afholdelsen af møderne
- referater fra forældrerådsmøder
- en halvårlig beretning fra de enkelte afdelinger - en "Siden sidst" skrivelse.
Festlige arrangementer:
Udover arrangementerne på de enkelte boafdelinger afholdes Sofiedagen en lørdag eftermiddag i august. Dette er en fest arrangeret af forældrene i forældrerådet for den samlede forældrekreds; også søskende, bedsteforældre og andre pårørende er velkomne.
For de ældste børn over 12 år afholdes en ungdomsfest i november og for de yngste børn holdes en fest i januar.
Forældrerådet:
Forældrerådet vælges blandt den samlede forældrekreds, og det tilstræbes, at der er en repræsentation af forældre til såvel store som små børn samt til hjemmeboende børn og til børn på boafdelingerne.
Der er tradition for at de forældre, der har lyst til arbejdet i forældrerådet, bliver medlemmer. Forældrerådet arbejder for tiden med at udarbejde vedtægter for forældrerådet, herunder også om der skal være et mindste eller højeste antal medlemmer.
Forældrerådet afholder fire årlige møder. To korte af halvanden times varighed og to af tre timers varighed.
Indholdet på møderne består dels af informationer fra institution/ledelse om økonomi, personalesituation og f.eks. særlige forhold omkring børn, dels drøftelse af nye tiltag, hvor forældrerådets holdninger indgår i beslutningen.
Forældrerådet fastlægger indholdet af de to årlige tema-aftener, og det er forældrerådets medlemmer, der står for at arrangere den årlige Sofiedagsfest. Overskuddet fra denne fest indgår i fonden "Sofieskolens Venner", som efter ansøgning donerer midler til aktiviteter og lignede til børnene på Sofieskolen. Repræsentanter fra forældrerådet administrerer fonden.
Formanden for forældrerådet deltager uden stemmeret i Sofieskolens bestyrelsesmøder.
Samlet set må vi omkring denne type forældresamarbejde konstatere, at det er en både tæt og omfangsrig organisering. Vi ved også, at det kan blive til mange møder i løbet af et år for familien. Der er fuld forståelse for, at den enkelte familie skal prioritere sin tid, ligesom institutionen naturligvis også prioriterer medarbejdernes tid i forbindelse med deltagelse i de enkelte møder af mere generel karakter.
Det er vigtigt at slå fast, at de vigtigste møder og den vigtigste kontakt på Sofieskolen er den, der afholdes mellem forældre og personale omkring vores "kerneydelse", behandlingsindsatsen for det enkelte barn, hvad enten kontakten finder sted som et fastlagt møde eller en telefonisk kontakt.
INDHOLDET I BRUGERINDFLYDELSE:
Nedenfor vil vi beskrive en række eksempler på, hvordan forældreindflydelsen konkret praktiseres inden for forskellige områder af barnets dagligdag på Sofieskolen.
Fælles forståelse af barnets handicap og ressourcer:
Som nævnt tidligere er det en vigtig forudsætning for at sikre en så optimal udvikling af barnet som muligt, at forældre og professionelle har en fælles opfattelse af barnets samlede situation med dets svagheder, vanskeligheder og potentialer. Det er en proces, der starter allerede ved det første møde og de første samtaler med forældrene, og som fortsætter under hele barnets ophold på institutionen gennem de løbende samtaler, ved testning af psykolog og talepædagog samt i forbindelse med udslusningsarbejdet.
I det følgende bliver beskrevet forskellige faser i denne proces, og også hvordan vi forholder os, når det ikke er muligt at opnå en fælles forståelse.
1: Beskrivelser, rapporter mv. om barnet:
Psykologudtalelser:
Børnene bliver testet af psykologen inden for det første år, de går på Sofieskolen. Resultatet formidles mundtligt til forældrene og til fagpersonalet omkring barnet, dog ikke altid i samme møde. Formålet med testen er bl.a. at søge at få en fælles forståelse af barnets vanskeligheder og ressourcer med henblik på at tilrettelægge den rette udviklende pædagogik for barnet.
I tilfælde af at offentlige myndigheder - socialforvaltning eller PPR f.eks. - anmoder om en psykologudtalelse bliver denne udfærdiget. Forældrene bliver orienteret om henvendelsen og får en kopi af skrivelsen.
Forældrene har ingen direkte indflydelse på det skrevne, da det drejer sig om en psykologfaglig vurdering, men deres evt. indvendinger og kommentarer bliver hørt og diskuteret.
Skrivelser til myndigheder:
Forældres indflydelse på skrivelser til andre myndigheder afhænger af karakteren og formålet med skrivelsen:
I nogle situationer har forældrene fuld indflydelse og skrivelsen kan udfærdiges i samarbejde med dem f.eks. når det drejer sig om forskellige former for ansøgninger.
I tilfælde, hvor Sofieskolen af myndigheder bliver bedt om en udtalelse om, hvad der efter vores faglige vurdering er bedst for barnet f.eks. med hensyn til undervisning og opholdssted, gælder samme procedure som ved psykologudtalelser: forældrene orienteres, får en kopi af skrivelsen og deres evt. indvendinger bliver hørt, men det er i sidste ende personalets faglige vurdering, der kommer til udtryk og videreformidles.
Ifølge servicelovens § 35 er der for personalet en pligt til at underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af deres arbejde får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har brug for en særlig støtte, eller (iflg. § 36) lever under forhold, der bringer deres sundhed eller udvikling i fare.
På Sofieskolen har vi ikke mange erfaringer med sådanne underretninger, men vores holdning er, at kontakten med forældrene skal være af en sådan karakter, at vi kan opfange evt. tegn på en problematisk udvikling og kan få en dialog i gang med forældrene med henblik på at iværksætte relevante løsningsmuligheder, så en underretning kan undgås.
Lykkes dette ikke, vil forældrene blive orienteret om vores opfattelse af barnets forhold og om at en underretning er nødvendig, hvorefter de får tilsendt en kopi af skrivelsen.
Årsrapporter:
Der afholdes årskonference om det enkelte barn én gang om året. Til dette møde inviteres udover forældrene også familiens kommunale socialrådgiver og skolepsykolog. Forældre kan ønske at andre for familien vigtige personer også deltager f.eks. egen læge eller aflastningsfamilie.
Til årskonferencen udfærdiger lærere og pædagoger en rapport med en beskrivelse af barnets funktion inden for de vigtige udviklingsområder, det forløbne års arbejde med barnet og de indsatsområder, der skal arbejdes med i det kommende år.
I indkaldelsen, som udsendes ca. to måneder før mødet, nævnes det at der udsendes en rapport til alle mødedeltagere, og forældrene opfordres til at komme med en lignende beskrivelse af barnets situation i hjemmet.
Sædvanligvis ser forældrene ikke rapporten, inden den bliver udsendt. I tilfælde af faktuelle fejl bliver disse rettet på årskonferencen og noteret i referatet, som udsendes efterfølgende.
Nogle forældre har problematiseret denne fremgangsmåde og har ønsket at få mulighed for at rette evt. faktuelle fejl, inden rapporten sendes til forvaltningen. I det omfang, det er praktisk muligt, vil vi efterkomme dette ønske, men det ligger fast at selve indholdet i rapporten beror på personalets faglige vurdering. Diskussionen af denne og evt. uenigheder vil fremgå af referatet, som sendes til alle mødedeltagere.
2: Den løbende kontakt mellem personale og forældre:
Udover de formelle møder er der også den mere uformelle kontakt som løbende foregår via bl.a.:
- kontaktbogen som er den daglige kontakt mellem hjem og skole/Soft, og som primært beskriver dagens forløb, de forskellige aktiviteter og barnets humør. Formålet med den gensidige information er bl.a. at skabe fælles viden som udgangspunkt for en snak med barnet.
- telefonkontakt af varierende hyppighed og på initiativ af såvel personale som forældre.
3: Barnets dagligdag:
Aktiviteter og fag
I folkeskoleloven er der regler for, hvor mange lærertimer og hvilke fag, der skal ydes til elever på hvert klassetrin. Undervisningen i de enkelte fag vil på Sofieskolen være tilrettelagt anderledes end i en almindelig folkeskole, og fagene og aktiviteterne sammensættes ud fra en vurdering af barnets særlige behov. Forældrenes ønsker høres og inddrages så vidt muligt.
Forældre og institution kan dog være uenige om hvilke fag og aktiviteter, der er nødvendige og/eller hensigtsmæssige. Ud fra faglige synspunkter er det skolen/boafdelingen, der i sidste ende træffer afgørelsen om både indhold og metode.
For at skaffe sig så stor indsigt som muligt i det daglige arbejde er forældrene velkomne til at overvære undervisningen i deres barns klasse. Af hensyn til de andre børn i gruppen vil et besøg dog altid skulle aftales på forhånd med personalet. Det samme gør sig gældende på boafdelingerne. Her er der mulighed for at træffe helt individuelle aftaler om hyppighed og omfang af forældrenes besøg, samt om hvad indholdet i besøgene kan være (f.eks. at bage en kage eller gøre rent sammen med barnet på værelset).
Magtanvendelse
Et barn kan have perioder, hvor dets adfærd er af en sådan karakter, at der er risiko for, at det volder skade på sig selv eller andre. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt, at personalet griber ind med en fysisk magtanvendelse for at fjerne barnet fra den vanskelige situation.
Sker det, skal der jf. Socialministeriets bekendtgørelse om magtanvendelse altid foretages en skriftlig indberetning, som sendes til amtet som tilsynsførende myndighed og til forældrene.
Derefter er det vigtigt, at personale og forældre taler sammen for at analysere situationen og undersøge, hvordan der kan arbejdes på at undgå de situationer, der gør det nødvendigt at anvende magt.
Medicinering
Af og til kan et barn have en adfærd, der er så belastende for barnet selv og for omgivelserne, at det kan være relevant at overveje en medicinsk behandling som supplement til den pædagogiske. Inden et sådant tiltag bliver barnets situation analyseret i et møde med den børnepsykiatriske konsulent, forældre og det involverede personale.
Så vidt muligt følges forældrenes ønsker og indstilling til en medicinering, således at medicinsk behandling kun iværksættes, hvis der er bred enighed om det. For døgnbørnenes vedkommende kan det dog ske i modstrid med forældrenes ønske, såfremt socialforvaltningen finder, at en medicinsk behandling er helt nødvendig for at bedre barnets vilkår.
I praksis er dette mere en teoretisk mulighed, da sådanne situationer opstår uendelig sjældent på Sofieskolen.
Gruppesammensætning og primærpersonordning:
I forbindelse med det nye skoleår sker der som regel en justering af gruppesammensætningen på skolesiden, ligesom gruppesammensætningen på boafdelingerne også regelmæssigt bliver taget op til vurdering.
For at give forældrene mulighed for at komme med deres ønsker og vurderinger om gruppesammensætning og personalefordeling i skolen for det kommende år, bliver der i løbet af foråret sendt spørgeskemaer hjem til forældrene.
Forældrenes ønsker og vurderinger indgår i overvejelserne, men der er ingen garanti for, at de følges. I selve beslutningsprocessen inddrages forældrene ikke. Det skyldes ikke, at deres viden og meninger ikke tages alvorligt, men der er ikke praktiske muligheder for at forældrene kan være medbestemmende, da sammensætningen af børnene er et indviklet puslespil, der skal lægges, og hvor hver eneste brik, der bliver lagt, påvirker alle andre brikker. Personaledækningen skal gå op i en højere enhed og tilgodese samtlige børns behov bedst muligt, en viden som forældre nødvendigvis ikke kan have kendskab til på samme måde, som personalet har, herunder heller ikke hvilket personale, der er bedst egnet til de enkelte børn.
Når sammensætningen er besluttet, bliver forældrene orienteret om, hvilke andre børn deres barn skal være sammen med og om hvem der bliver barnets primærlærer/-pædagog. Der er ikke mulighed for at forældrene kan nedlægge veto mod beslutningen.
Hvis der er uenighed om denne beslutning, vil der blive afholdt møde - typisk med forstander og/eller skoleleder og/eller psykolog - med henblik på uddybning af beslutningen. På mødet besluttes en strategi for, hvad der skal til for at betrygge parterne, hvornår og hvordan beslutningen skal evalueres.
Konkluderende kan det siges, at forældrenes mulighed for at følge med og være medbestemmende om behandlingsplanen og vægtningen af indsatsområderne sker via forældresamarbejdet, som det foregår gennem:
- det daglige samarbejde via kontaktbogen
- gruppemøderne
- konsultationerne
- årskonferencen, hvor målene evalueres
- ad hoc møder.
4: Uenigheder og konflikter:
På Sofieskolen opfatter vi som nævnt forældrenes viden om deres barn som en meget vigtig ressource, og vi mener, at en fælles forståelse/opfattelse af barnets vanskeligheder og ressourcer giver de bedste muligheder for udvikling af barnet. Derfor bestræber vi os meget på at skabe en kultur, hvor vi klart formidler vores opfattelse af og tilgange til arbejdet med barnet, og hvor der helt naturligt bliver lyttet og taget hensyn til forældrenes synspunkter, således at disse kan indgå med lige vægt i fastlæggelsen og prioriteringen af indsatsområderne samt de specifikke og overordnede mål i arbejdet med barnet.
Vi har som nævnt ovenfor en forpligtelse til som institution/skole at varetage alle børns behov og er derfor nødt til at afveje det individuelle hensyn i forhold til det kollektive. Det vil sige, at vi som institution/skole kan komme i den situation, at det er umuligt at opfylde forældrenes krav og ønsker vedr. deres eget barn på grund af hensynet til de øvrige børn.
Opstår der konflikter om f.eks. opfattelsen af barnet og dermed også af det pædagogiske arbejde, problemer mellem primærkontakt og forældre eller andre former for uenigheder er det i problemløsningen vigtigt at holde sig for øje, at dialogen skal være omdrejningspunktet, og at dialogen skal være gensidigt forpligtende.
Nedenstående kan opfattes som en model for problemløsning. I de tre første punkter er dialogen det bærende element, og det sidste er den mulighed man må gribe til, når uenigheder ikke kan løses ad anden vej.
De fleste forhold klares ved en kontakt mellem de direkte involverede, for at finde ud af, hvor forskellene er og om der kan ske en ændring.
Løses problemerne ikke ved samtale mellem de direkte involverede, skal ledelsen og/eller psykologen inddrages d.v.s. at der inddrages intern hjælp.
Udvikler uenigheden sig, kan der inddrages ekstern hjælp: familiens sagsbehandler, den kommunale skolepsykolog, amtets tilsynsførende konsulenter i såvel social- som kulturel forvaltning. Der kan også være tale om at inddrage juridisk eller lægelig ekspertise.
Er uenighederne fortsat meget store, kan det være nødvendigt, at søge en ekstern myndighedsafgørelse, og her tænkes på enten en kommunal eller amtslig myndighed.
AFRUNDING
Dette skrift er første skridt i retning af at udforme en "politik" – en beskrevet kultur - på brugerindflydelsesområdet, et felt som vedvarende vil være under forandring og udvikling. Det er vores håb, at dette skrift kan bruges som udgangspunkt for drøftelser om, hvordan vi fastholder og videreudvikler denne kultur.
Som nye fremtidige fokusområder for institution og forældreråd kan bl.a. nævnes:
- hvordan kan vi som institution arbejde på at forældre bliver inddraget mere i det direkte arbejde med at sætte specifikke mål for behandlingsindsatsen over for det enkelte barn
- hvordan udvikler vi måder/metoder til både at evaluere forældres tilfredshed med samarbejdet og løbende registrere om samarbejdet lever op til de kvalitetsmål, som er implicitte i det her beskrevne
- og endelig er der hele spørgsmålet om inddragelse af børnene, som vil udgøre en hel "politik" for sig selv.