Generel beskrivelse

Sofieskolen er en specialinstitution for børn og unge med autisme.

Her er følgende afdelinger:

• Børnehave 7 børn 2/3 – 7 år
• Skoleafdeling med 38 elever 7 - 18 år
• Fritidsordning 25 elever 7 - 18 år
• Døgnafdelingen Granvej 12 beboere 7 - 18 år
• Døgnafdelingen Damsager 8 beboere 7 - 18 år
• Døgnafdelingen Sofiehøj 6 beboere 7 - 18 år

(For yderligere beskrivelse af den enkelte afdeling, kan du klikke på afdelingen ovenover) - dette er p.t. under revidering.

Der er p.t. indskrevet i alt 50 børn på Sofieskolen.

Diagnoserne "i praksis" her":

Vi har indskrevet børn og unge, som diagnostisk hører til i gruppen af gennemgribende udviklingsforstyrrelser (ICD-10 diagnosesystemet, WHO, Geneva, 1992).
Autisme-spektret udgøres hovedsageligt af de 3 diagnosegrupper:

• Atypisk autisme
• Infantil autisme
• og Aspergers Syndrom

som indbyrdes adskiller sig fra hinanden m.h.t. til begavelse, indlæringsevne og sprogudvikling, m.h.t. sværhedsgraden og mønsteret af de grundlæggende forstyrrelser, og med hensyn til begyndelses-tidspunkt for lidelsen.

På Sofieskolen har vi (2005) opgjort følgende antal børn i disse diagnosegrupper:

• Infantil autisme 39
• Aspergers syndrom 7
• Atypisk autisme 3
• PDD-NOS 1

Der vil altid kunne argumenteres for og imod diagnoser: er der tale om unødig stigmatisering af barnet, siger det noget om barnets ressourcer, opfattes det af forældre som en stor lettelse eller er det en håbløs dom, osv.

For os er diagnose, og den dertil knyttede psykiatriske eller psykologiske udredning af barnet, af stor betydning for at kunne etablere den nødvendige pædagogik og øvrige indsats.

Vi arbejder ud fra den grundantagelse, at forekomsten af autisme-spektrum forstyrrelser er 5 pr. 1000, altså at man finder 5 børn med autisme i hver 1000 børn på årgangen.

Der er divergerende opfattelser blandt forskellige fagfolk af, hvorvidt der i disse år "overdiagnostiseres", især mht. diagnosen Aspergers Syndrom. Ligeledes er der diskussioner om, hvorvidt man med rimelighed kan stille diagnosen autisme, hvis et barn med svær mental retardering er under 18 måneder i mental udviklingsalder.

Vi kan ikke afgøre, hvilke opfattelser der er mest rigtige.

Funktonsniveau og udviklingstrin

Ud over den diagnostiske inddeling, anser vi det for at være vigtigt at vurdere det enkelte barns funktionsniveau og udviklingstrin. Det handler primært om den kognitive og sproglige udvikling, basale selvhjælpsfærdigheder, samt om sværhedsgraden af de autistiske symptomer og adfærdstræk. Det er nødvendigt for at finde frem til indlæringsmål, indlæringskanaler, potentialer og begrænsninger, og for at lave de mest hensigtsmæssige børnegrupper på afdelingerne som muligt.

En grov inddeling af funktionsniveau vil være:

• svagt-fungerende (børn på tidligt udviklingstrin)
• moderat-fungerende
• og højt-fungerende børn med autisme.

På Sofieskolen tilstræber vi, at fordelingen af samtlige børn og unge er: 25% - 50 % - 25%. I øjeblikket (2005) kan vi konstatere en lidt anden fordeling: (18% - 52% - 30%), hvilket sandsynligvis afspejler, at der diagnosticeres flere med "high-functioning-autism" eller Aspergers Syndrom.

Hvorfor denne fordeling her?

Sofieskolen har altid haft en klar ambition om at specialisere sig i autismebehandling og opbygge et særligt sammenhængende specialpædagogiske miljø, som vi mener børn med autisme har krav på. Et sådant miljø skal afspejle autisme-spektret for med rette at kunne kalde sig eksperter på området.

De grundlæggende forstyrrelser i autismen, hvadenten vi har med et barn på svagt- eller højtfungerende niveau at gøre, er basalt set de samme (selv om de ytrer sig meget forskelligt), og kræver en specialiseret viden og indsigt for at udforme en kompenserende og udviklende pædagogiske praksis.

Når vi modtager børn i børnehaven i 3-årsalder er det langt fra altid muligt at forudse, til hvilket niveau, barnet vil udvikle sig senere. Og de udskrives ikke, fordi de hopper til et andet udviklingstrin!

Når vi modtager børn med autisme på døgnafdelingerne er det barnets behandlingsbehov, familiens ressourcer og vores muligheder for at imødekomme behovene, der er det afgørende. Og selv om der relativt er flere børn på moderat og tidligt udviklingstrin på bo-afdelingerne, så er der også børn på højt udviklingstrin med øget behandlingsbehov. Det skal vi kunne rumme, og vi skal kunne skabe et positivt identifikationsmiljø for de relativt få børn med "high-functioning- autism" og Aspergers Syndrom, som har behov for døgninstitution.

Men hverken vores fysiske rammer, den indlæringsmæssige specialisering, eller normering gør det hensigtsmæssigt at indskrive hos os autistiske børn med multihandicap og/eller omfattende pleje- og omsorgsbehov, ligesom det heller ikke ville være optimalt at indskrive autistiske børn, som helt klart ville have større udbytte af at være i nær kontakt med normalmiljøet, integreret i normalskole eller i specialklasse på normalskole. At vi øsker at samarbejde med normal-skole, normal-børnehave, og stille vores viden til rådighed i sådanne situationer, er lige så klart.

Funktionsopdelte grupper?

Mange forældre spørger os, om vi har funktionsopdelte grupper, f.eks. i skolen. Og det siger vi principielt ja til, idet vi som udgangspunkt forsøger at danne grupper, hvor der er en vis jævnbyrdighed og mulighed for samspil. Men det kan ikke gennemføres konsekvent, nogle gange simpelt hen fordi puslespillet ikke går op, andre gange fordi vi bliver nødt til at tænke ligeså meget på ressourcefordeling som på homogenitet.

Det er derimod helt almindeligt, at man "bor dør om dør", har nabogrupper, hvor børn er på et helt andet funktionsniveau end én selv. Alle deltager på tværs af funktionsniveau i fællesaktiviteter, hvadenten det er fester, koloniture eller idrætsdage.

Hvordan foregår indskrivning og udskrivning?

Ønske om indskrivning foregår ved at hjemkommunens sagsbehandler og/eller PPR-person på familiens vegne henvender sig til Sofieskolen. Her gennemgås "sagen":  forstander, psykolog, socialrådgiver og evt. andre gennemlæser de udtalelser, rapporter, udredninger m.v, der måtte være om barnet. Det resulterer ofte i, at vi skal se barnet og tale med forældrene.

Det, som vi lægger vægt på, er:

er barnet inden for målgruppen, diagnostisk og mht funktionsniveau kan vi, eller hvordan kan vi, rumme lige præcis den "problemstilling", der er tale om

• er der plads ledig i en relevant, eksisterende børnegruppe
• hvor lang ventetid vil der evt. være tale om

Hvis der bliver tale om indskrivning på Sofieskolen, vil hjemkommunen stå for de fastlagte administrative rutiner, bl.a. inddrage forældre i sagsgangen. På Sofieskolen vil der blive arrangeret forskellige møder, besøg, hjemmebesøg mv.

Udskrivning finder ideelt set sted i det skoleår, hvor den unge bliver 18 år.

Det er desværre langt fra tilfældet for de unge der bor på bo-afdelingerne, idet der er mangel på relevante ungdoms- og voksensteder at bo i. Derfor er der faktisk mange unge, der når at blive både 20 og 22, inden de kan flytte væk fra børneinstitutionen.

Igennem mange år har der ikke været stillet spørgsmålstegn ved, at børnene gik i skole her til det 18. år, men for tiden ser det ud til, at visse kommuner stiller spørgsmålstegn ved, om der skal bevilges et 11. skoleår på Sofieskolen, også selvom kommunen ikke kan pege på et velegnet efterskoletilbud til den pågældende.

Overvejelser om udskrivning –og hvad så?- påbegyndes mellem forældre, institution (og sidenhen med eventuel deltagelse af den unge selv) 2 til 3 år før det bliver aktuelt.

I enkelte tilfælde udskrives et barn fra Sofieskolen, fordi der findes andre tilbud der er bedre eller mere passende. Det sker efter en særlig re-visitationsproces, som hjemkommunen er ansvarlig for. I langt de fleste tilfælde samarbejder familie og institution positivt om en "utidig" udskrivning.

Hvordan er børnenes dagligdag?

(Læs mere om de enkelte afdelinger ved at klikke dig ind på afdelingens navn ovenfor) - dette er p.t. under revidering.

Lige her beskriver vi i kort form, hvad det er for et miljø vi helt overordnet forsøger at skabe og som skal være den atmosfære, børnene møder på Sofieskolen:

De skal kunne mærke:

• at vi kan li` dem og er opmærksomme på deres velbefindende
• at vi respekterer deres "særheder"
• at vi giver dem lov til at arbejde med det, de er gode til, og indflette det i nyt
• at de bliver dygtigere
• at de kan handle og færdes selvstændigt i miljøet
• at vi kan skabe stabile og tydelige rammer og systemer, de kan bruge
• at de har lov til at have noget, som de vil holde for sig selv
• at vi og forældre snakker sammen
• at det for det meste er sjov at være her

Det stiller store krav til både etik, professionalisme og faglig kunnen at udvikle sådan et miljø.
Det prøver vi.