Børnehave
Børnehave for 8 børn på 3-7 år
Sofieskolens Børnehave er en specialbørnehave for 8 børn med autisme i alderen 3 - 7 år.Lidt historie ...
Vores børnehave har eksisteret siden 1968, hvor den blev etableret i de helt nye Sofieskole-bygninger på Granvej i Bagsværd.I de første mange år var der 4 børn i børnehaven, i en periode 5.
I forbindelse med det øgede henvisningstal fra kommunerne i slutningen af 1999 blev der lavet aftale mellem Amt og Sofieskolen om at øge antallet af børnehavepladser til 12 (13), hvilket var gældende i en periode frem til 2003.
Lige nu (foråret 2008) er der 7 børn i specialbørnehaven i alderen 4-7 år.
Personalet indgår i et tværfagligt samarbejde med Sofieskolens psykolog og socialrådgiver, samt en talepædagog fra Tale- og Høreinstituttet, som kommer i børnehaven een dag om ugen.
Indretning
Børnehavens 7 børn er fordelt på to stuer med 3/4 børn i hver. Der er to faste pædagoger i hver gruppe. Grupperummene er forholdsvis små, men overskuelige. Børnehavebørnene udnytter endvidere nogle af de faglokaler, som er på Sofieskolen: gymnastik, legerum, formning.Hver gruppe er indrettet med en klar fysisk struktur. Der er et fælles bord, et legeområde, et selvstændigt arbejdsbord og et område hvor der er individuel indlæring af nye færdigheder, stilleområder til pauser.
Vi bruger billeder alle vegne, også når det gælder miljøets fysiske struktur og indretning, til at markere rum og steder. Det gør det lettere for børnene at færdes selvstændigt i miljøet.
Børnehaven har åbent alle hverdage fra kl.8.00 - 14.30, men der kan laves aftaler om eftermiddagspladser frem til kl.16.30.
Organisering
Ligesom på resten af Sofieskolen, arbejder vi udfra en fælles pædagogisk grundholdning, der er nedfældet i "Pædagogisk platform".Det centrale for os er, at børnene opfattes som individuelle personligheder, ligesom alle andre børn. De er indbyrdes lige så ens og lige så forskellige som andre børn, og som alle andre præget af det miljø, de vokser op i.
De har særlige stærke og svage sider:
Kommunikation og socialt samspil er svært for alle vores børn, den meget konkrete erkendelsesform og tænkning er karakteristisk for dem og overskygger ofte evnen til at arbejde med abstrakte begreber, symboler og forestillinger.
Der er ofte tale om særegne interesser, evner, vaner eller adfærdstræk, som er mere eller mindre problematiske for barnet selv, familien eller børnehaven.
At få skabt en grundlæggende ro og organisering i dagligdagen er det, der oftest skal ske først, når barnet begynder i børnehave. I løbet af den første periode foregår der en mere dybtgående analyse af barnets måde at tænke og forstå på, på årsager til evt. problematisk adfærd eller uro hos barnet, hvad motiverer og interesserer barnet, hvilke "indlæringskanaler" fungerer bedst, hvilken struktur!
Vi udarbejder individuelle behandlingsplaner for barnet, hvor vi vægter at arbejde med funktionelle færdigheder, der i videst muligt omfang kompenserer for barnets grundlæggende forstyrrelser og vanskeligheder, træner en bred vifte af færdigheder og stimulerer de grundlæggende udviklingsområder.
Vi bruger fremgangsmåder, der styrker opmærksomhed, kommunikation, evne til at arbejde abstrakt og forstå sammenhænge.
Vi sørger for, at børnene øver sig i at være selvstændige i alle gøremål, vi forsøger at fastholde, at alting skal give mening og være forståeligt for barnet, vi søger at fremme børnenes indivi-duelle færdigheder, altsammen i en tilpasset og tydelig fysisk struktur og dagsrytme, hvor der er forusigelighed og en enkel og klar visuel struktur.
Det har ligeledes meget stor plads i børnehaven at arbejde med samspilsfærdigheder, både i den almene "trafik" i miljøet, og ved særligt tilrettelagte træningsforløb.
Vi arbejder systematisk med adfærdsproblemer, hvadenten det er problemer, der påvirker barnet selv voldsomt, eller det er problemer, som har stor negativ indflydelse på omgivelserne.
Nogle eksempler fra praksis
- Hvert barn har et individuelt dagsskema.
- Via skemaet får barnet sine informationer om, hvor den næste aktivitet foregår.
- På det pågældende sted får barnet så informationer om, hvilken aktivitet det skal deltage i eller hvilke opgaver barnet skal lave selv.
I miljøet er der tillige en lang række "visuelle markører" eller guides, som hele tiden giver information om f.eks.; hvad man er i gang med, som hjælper én til at holde fokus, minder én om, hvad man kan gøre, hvis man støder på et problem, hvad man skal, når man er færdig ét sted, osv., osv.
Et par eksempler på sådanne visuelle markører er:
- Vi bruger en sort "hjælpehånd" (af sort karton) som indikator for, at et barn har brug for hjælp fra en voksen. Den laminerede papbrik "hjælpehånd" er placeret forskellige steder i det fysiske miljø, så den hele tiden er tilgængelig for alle børn.
- Når barnet tager denne hjælpehånd, betyder det, at barnet har brug for en voksen til at løse en konflikt eller uenighed børnene imellem eller et praktisk problem.
- Et stykke lamineret karton med "en rød kasket" er en anden visuel markør. Børnene har lært, at hvis man tager kasketten på, er det for at signalere til sine omgivelser, at man har brug for "helle" eller "pause", d.v.s. man kan melde sig ud af legen eller aktiviteten og udkommunikere dette klart.
- Vi har mange andre sådanne visuelle markører, enten nogle alment anvendte i pædagogisk metoder eller nogle vi selv opfinder til lejlighed eller et bestemt problem.
Struktureret leg
En af vores væsentlige aktiviteter er leg, men i en meget struktureret form.Legen bliver tilrettelagt sådan, at det er tydeligt for børnene, hvad de skal lege, hvordan det skal foregå, og hvis tur det er. Legen bliver samt på skema af en pædagog, hvorefter børnene leger den strukturerede leg sammen.
Det er faktisk ret fantastisk at se, hvordan børnene, efter at have lært organiseringen og øvet sig i alle disse "love og regler" i social leg, bliver i stand til at lege selv i små grupper, uden ret megen støtte fra medarbejderen og med udpræget brug af de strukturerende systemer.
"Købmandsleg", som også børn med autisme kan lide at lege, kan blive sjov og spændende for dem, hvis vi (i stedet for overvældende brug af verbal promptning) bruger visuelle hjælpemidler til at give "købmanden" besked om, hvilke "varer", kunden ønsker at "købe".
Næsten alle børn er glade for at synge og danse, det gælder også børnene i Sofieskolens børnehave.
Når vi har rytmik, hjælper vi børnene med at strukturere forløbet ved brug af billeder af de sange, der skal synges. Som indikator for hvis tur det er, bruger vi "min-tur-mærkat", som går på skift mellem børnene.
Dette har været nogle små eksempler fra hverdagen i børnehaven, samt en beskrivelse af nogle af de refleksioner, der ligger på arbejdet.
Forældresamarbejde
Et af vores vigtige arbejdsområder er samarbejdet med forældrene.Vi arbejder udfra Sofieskolens grundopfattelse:
- at forældre ved mest om deres eget barn og dermed har en viden, som er af afgørende betydning for medarbejdernes indsats
- og at medarbejderne ved mest om autisme og specialpædagogik, som også skal komme forældrene til gavn.
Barnets mulighed for en positiv og optimal udvikling styrkes bedst ved, at der skabes en fælles (og dermed menes ikke nødvendigvis en fuldstændig ens) opfattelse af barnets vanskeligheder, potentialer og behov.
Vi afholder fire til fem temamøder sammen med forældrene om året, hvis indhold kan variere fra emner som autisme og de grundlæggende forstyrrelser til mere dagligdags problematikker som:
- hvordan afholder man en fødselsdag for sit barn
- hvordan kan vi lære vore børn at spise mere varieret
- hvordan kan vi arbejde med problematisk adfærd
- osv.